Hvad er podcast? Find svaret her


Hvad er en podcast

Podcast er et voksende fænomen, ikke bare i Danmark men i hele verdenen.

I år 2018 lyttede 18% af danskerne ugentligt til podcast og dette tal har været stigende i flere år. Det er er især de unge der har fået smag for podcast formatet, hvor de 31% af de 15 – 31 år ugentligt lytter til dem. (https://www.podcaststats.dk/)

Men hvis du er en af dem der ikke er kommet med på podcast bølgen og stadig ikke helt forstår hvad det er og hvorfor alle snakker om det, så vil jeg give dig en forklaring.

Hvad er en podcast?
En podcast er en digital lydoptagelse som du kan downloade på dine elektroniske enheder og høre når du har lyst, når du har lyst.

En podcast kan være i mange forskellige længder og omhandle forskellige genre. Men fælles for dem alle er at de i næsten alle tilfælde er gratis at lytte til. I alle de store Amerikanske podcast er der reklamer, men det er meget få danske der bruger dette.

I mange år var de danske podcasts radioprogrammer, der var optaget så man kunne høre dem når man havde tid. Dette er stadig meget udbredt, men i dag er der mange andre former for podcast der er ved at erobre markedet.

Podcast formater

Jeg har beskrevet 2 af de mest brugte podcast formater interview podcast og historie podcast.

Interview podcasts

I dag er det blevet meget populært at lave podcasts, hvor man interviewer andre inden for ens interesser eller fagområde. Ofte er det en person der er en form for ekspert på et område, som invitere andre faglige stærke personer om deres holdninger.

Et eksempel kunne være Morten Münster der i han podcast adfærd, interviewer andre eksperter inden for grene emne af emnet adfærd og kobler det sammen til en helhed.

Der er også mange interview podcast hvor det bare er de samme to værter der er i studiet og snakker om forskellige emner. Dette kan f.eks. være om det emne de arbejder inden for, men det kan også bare være to sjove personligheder, der sætter sig sammen og snakker om et underholdende emne. Et eksempel kunne være podcasten “Her går det godt” hvor Esben Bjerre og Peter Falktoft diskutere alt fra politik til sjove personlige oplevelser.

Historie podcasts

De senere år er det blevet meget populært at lytte til forskellige former for historie podcast. En historie podcast kan være lavet i mange forskellige former og inden for næsten alle genre.

Når jeg forsøger at forklare det til folk, kommer der typisk denne kommentar “ahh lige som en lydbog!” men det er ikke helt rigtigt.

En lydbog er typisk en person der bare læser op direkte fra en bog. I en podcast er det meget mere normalt at fortælle historien mere levende, og hvor fortælleren måske spiller rollerne. Derudover bruger man lydeffekter til at skabe en stemning, så man lever sig mere ind i historien.

Hvilke podcast genre er de mest populære?

Idag er der næsten en podcast indenfor alle genre, men jeg har fundet de mest populære genre her:

Hvornår lytter man til en podcast?

Det smarte ved en podcast er er at man kan høre dem, hvor man vil og hvornår man vil. Det eneste det kræver er en computer, telefon eller ipod.

Mange lytter til podcast, til eller fra arbejde, hvor de enten sider for dem selv på cyklen eller i bilen. Men der er også mange der lytter til dem mens de laver mad, vasker tøj eller som bare sætter sig i sofaen og lytter til en god historie.

Den store fordel ved podcast er helt sikkert, at du kan lave andre ting mens du lytter til dem.

Her kan du finde og afspille podcast!

De to mest udbredte måder at lytte til podcast er på hjemmesider eller en podcast app.

Mange podcast har deres egen hjemmeside hvor man kan lytte til deres podcast, men langt de fleste finder deres podcast på en app.

Der findes mange forskellige podcast apps. Den mest udbredte, er apple’s podcast app, men der er også mange podcast apps til android telefoner.

Jeg har samlet en liste over de bedste podcast app, så du kan finde den bedste for dig.

På mange af disse apps vil du kunne finde langt de fleste podcast på markedet.

Ud over specielle apps beregnet til podcast, er Sportify også begyndt at fokusere på podcast og vil helt sikkert blive en stor spiller på markedet i fremtiden.

Nogle podcast er også begyndt at filme, mens de indspiller dem og lægger dem på Youtube. Men det er stadig en meget lille del der kan findes på Youtube.

Hvem laver podcast?

Det er meget forskelligt hvem der laver disse podcast. Der er alt fra nørden der bare gerne vil dele ud af sin viden, til virksomheder der laver en podcast for at lave reklame for dem selv.

Rigtig mange af dem der laver en podcast gør det for at promovere dem selv eller deres virksomhed. Men det kan også være en forfatter der laver en podcast, for at lave lidt reklame for deres bøger.

Afrunding

Jeg håber du nu har fået den grundlæggende forståelse af hvad en podcast er og forhåbentlig vækket din interesse.

Hvis du er har lyst til at prøve at udfordre podcast verdenen, har jeg udformet en begynder podcast guide til dig så du nemt og hurtigt kan komme i gang.

God fornøjelse

Kasper Ottosen

Jeg er en kæmpe podcast fan og vil også kalde mig ekspert inden når det kommer til at anbefale podcasts. Igennem de mange tussinde timer hvor jeg har lyttet til podcasts, har jeg opbygget en stor viden om podcast genre, lyd kvalitet og podcast emner, som jeg deler ud af på denne blog.

Recent Content